GUIDE: Sådan serverer du bæredygtige sandwiches

Flere og flere danskere går op i, at maden, vi spiser, er så bæredygtig som muligt. De gode værdier vækker appetitten, og vi er villige til at betale for den ekstra indsats, som restauranter, caféer og sandwichbarer gør til gavn for miljøet og vores klima. Derfor får du her 10 tips til, hvordan du gør dit spisested og dine sandwiches lidt mere bæredygtige. 

  1. Mere grønt og vegansk

Første skridt mod en mere bæredygtig sandwich er at skifte de dyre, animalske ingredienser ud med mere grønt. Danskernes foretrukne sandwiches indeholder typisk skinke, kylling eller laks (Opeepl feb. 2019), men du kan sagtens erstatte kødet med bagte rodfrugter, kikærter og grønt i alle afskygninger – uden det går ud over smagen eller spiseoplevelsen.

Husk også altid at have 100 % veganske valgmuligheder på menukortet: Hele 53 % af forbrugerne siger, at de ofte vælger et vegansk alternativ til trods for, at de ikke ser sig selv som veganere. Og hele 50 % af forbrugerne sagde, at de i 2022 ville vælge flere veganske alternativer (New Year’s Resolutions & Lifestyle Reflections, Opeepl. dec, 2021). 

Prøv f.eks. denne veganske sandwich med røget gulerod

 

 

  1. Sæson-sandwich – why not? 

Køb og brug lokale grøntsager, der er i sæson, til dit sandwichfyld. De fleste top-restauranter har sæsonmenuer, så hvorfor ikke kreere en sæson-sandwich? Om vinteren hylder vi vinterråvarerne som kål, kartofler og rodfrugter, mens vi omvendt glæder os til smagen af nye kartofler eller asparges, der kommer til foråret. 

 

 

  1. Brug lokale råvarer

Lokale råvarer er ofte det mest bæredygtige valg. Køb æbler på din lokale plantage, eller vælg dansk smør, brød eller saft til dit spisested. Lokale råvarer skal ikke fragtes til Danmark fra den anden side er jorden, og derfor er det ofte – også miljømæssigt – det bedste valg.  

Mange danske hoteller og restauranter har gjort en stor ære i at bruge danske fødevarer og kan ofte fortælle en god historie om råvarerne, hvilket er med til at skabe variation på menukortet og dermed gøre måltidet til en oplevelse. 

Spørg også altid din brødleverandør, om brødet er bagt i Danmark. Her finder du Danmarks største vejviser til lokale fødevareproducenter: https://goforlocal.dk/om-goforlocal 

 

 

  1. Sæt fokus på økologien

Når du vælger økologiske fødevarer, er du med til at fremme bedre dyrevelfærd og en mere miljørigtig produktion, og samtidig er du med til at reducere indtaget af pesticidrester gennem maden.  

Til at begynde med kan du vælge, om det er hele dit spisested eller blot få råvarer, der skal være økologiske: Se vores udvalg af økologiske brød her.

Dansk økologi kendetegnes ved det røde Ø, så husk at bruge det, hvis du køber danske, økologiske råvarer. Danmark har desuden det Økologiske Spisemærke, som er et statskontrolleret bevis på, at dit spisested satser på økologi. Læs meget mere her: https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/ 

 

  1. Spis brød 

Spis altid brød til! Brød er en af de madvarer, som kan spises til alle døgnets måltider – og så mætter det godt i dine kunders maver, og dét betyder god økonomi for dig. Gå efter rustikke brød, der er med til at give en større mæthedsfornemmelse. 

 

  1. Begræns udvalget og undgå madspild

Et stort udvalg på menukortet leder typisk til mere madspild, så udvælg de sandwiches, der er mest populære, og som gavner din forretning bedst.

Har du ofte noget tilovers, så sælg ud af det sidst på dagen. Du kan give ”resterabat”, eller indgå i et samarbejde med Too Good To Go, hvor du sælger din overskudsmad via deres app. Så er du med i kampen mod madspild.  

 

 

  1. Gør det let at bruge mindre

Lad eventuelt også dine kunder bestemme, hvor meget fyld de vil have i deres sandwiches. Ofte er det drikkevarer eller pomfritter, vi vælger i small/medium/large – men hvem siger, man ikke bruge samme metode til sandwichfyldet?

Det er også en god idé at oplære dine medarbejdere efter “en-ad-gangen-princippet” – både når det gælder servietter og indpakning af sandwiches. Det kan være med til at reducere brugen af papir og servietter, som er til fordel for både planeten og din økonomi.  

 

  1. Optimér leveringer

Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at det ikke er det bedste for klimaet, når ét måltid leveres i bil. Men er der ikke mulighed for at bruge cyklen, kan I forsøge at levere så mange måltider på samme køretur som muligt. Dette kunne evt. ske ved at have nogle fastsatte tider for levering i bestemte områder, så I på den måde kan minimere antallet af kørte km. pr. måltid. 

 

 

  1. Investér i genbrug og affaldssortering

De fleste spisesteder har allerede styr på affaldssorteringen, men emnet er dog vigtigt at nævne, fordi restauranter og cafeer typisk har et stort forbrug af alt fra plastemballage til kasseret mad. Med et godt system til affaldssortering gør du det nemt for dine medarbejderne at håndtere affaldet på den rigtige måde.

Fortæl dine medarbejdere, hvorfor de bæredygtige initiativer er vigtige for dig og dit spisested, og få dem til at føle sig som en del af en positiv forandring. Beløn evt. de gode initiativer, og gør det til en del af virksomhedspolitikken, at I passer på kloden.

Fortæl også dine kunder om jeres indsats, og gør det samtidig nemt for gæsterne at sortere affald, når de er færdige med at spise deres sandwiches.  

 

 

  1. Bæredygtighed handler om mere end maden

Den mad, du serverer, har stor betydning for, om dit spisested er bæredygtigt. Men der er samtidig flere (vigtige) ting, du kan ændre på for at blive mere miljøvenlig: 

De almindelige plastiksugerør er for længst erstattet af papsugerør, og ofte er take away-emballagen nu fremstillet af genanvendelige materialer. Nogle spisesteder er endda også begyndt at bruge bæredygtige kokkeuniformer, som er fremstillet af genanvendeligt materiale.  

Ønsker du at kalde dit spisested for bæredygtigt, kan du endda tage skridtet videre og sørge for, at alt indenfor spisestedets fire vægge er fremstillet af bæredygtige materialer. 

7  matchende resultater
Web- 218019 Surdejsstykke
218019

Surdejsstykke, Lyst

130 g / stk.
web 218018 Rugstykke m drys
218018

Rugstykke med drys

140 g / stk.
216821 Soft sandwichboller_mørk
216821

Soft sandwichbolle mørk, skåret

120 g / stk.
216820 Soft sandwichboller_lys
216820

Soft sandwichbolle lys, skåret

120 g / stk.
50150083-400x340-surdejs-cafebolle
50150083

Surdejscafé bolle, skåret

100 g / stk.
200832-400x340-moerk-SUB-sandwich
200832

Mørk SUB sandwich med drys, skåret

140 g / stk.
200833-400x340-oko-sub
200833

Økologisk Sub m/drys, skåret

140 g / stk.
Loading...

Vil du have relevant inspiration direkte i indbakken?

Ja tak!

Få en prøvekasse, og find dine favoritter

Arbejder du professionelt med mad, og har du lyst til forny dit brødsortiment?

Vores prøvekasser giver dig mulighed for at afbage, dufte og ikke mindst smage, inden du beslutter dig. 

Vi har udvalgt 4 af vores mest populære prøvekasser, som du frit kan vælge imellem. På den måde sikrer vi, at der noget for enhver smag og ethvert køkken.

Læs mere om indholdet i hver enkelt prøvekasse ved at klikke på linket.

Bestil din prøvekasse her

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.

  • Uforpligtende
  • Nemt
  • Professionelt
Book en rådgiver