Øg dit sandwichsalg og bæredygtigheden med de bedste emballager

Vi spiser mere mad på farten, vi tager mad med hjem, og vi tænker på, hvor emballagen ender, når vi smider den ud. Det sætter store krav til sandwich-emballagens funktionalitet og bæredygtighed. Vi har talt med MultiLine, Danmarks største leverandør af emballage, for at forstå, hvordan den rette emballage kan bidrage til øget sandwichsalg og et grønnere miljø.

Dette skal du tænke på, når du vælger emballage:

  1. Tænk spisesituationen igennem – hvad skal emballagen kunne?

  2. Hvor længe skal produktet opbevares – hvilket krav er der til holdbarhed?

  3. Hvilket udtryk ønsker du – hvad skal emballagen signalere?

  4. Overvej at gøre emballagen unik – hvad kan give din emballage blikfang?

  5. Vælg bæredygtigt – hvad er bedst for miljøet?

 

De største emballage-trends lige nu

Kunderne efterspørger mere end nogensinde før to-go-emballagerne, da flere og flere spisesteder tilbyder færdige måltidsløsninger. Derudover er der stort fokus på bæredygtighed, og på at emballagen skal være komposterbar. 

Sådan vælger du den rette emballage

Man skal gøre sig helt klart, hvad emballagen skal bruges til og tænke kundens spisesituation igennem:

  • Skal emballagen blot beskytte sandwichen? Eller skal den også præsentere den?

  • Skal sandwichen spises direkte fra emballagen – dvs. skal den være praktisk at holde om?

Husk også, at kunderne spiser med øjnene. Så jo mere sandwich man kan se, des bedre. Det både frister kunderne og gør deres valg nemmere. 

Emballagen sikrer spiseoplevelsen

Ingen kunder gider fedtede fingre, eller at deres sandwich havner i skødet.

Den rette emballage skal derfor holde produktet friskt og præsentere det godt, men den kan også fungere som en hjælp, f.eks. når sandwichen skal spises.

Vælg f.eks. klare plastposer, der er forseglede i begge ender. Posen præsenterer sandwichen flot, beskytter den og holder på både fyld og brød, mens kunden spiser.

Brug emballage til at skabe image

Det koster ikke alverden at sætte sit personlige præg på en emballage. En rigtig god start er at lave dine egne etiketter. Det er en lille investering, der gør en stor forskel. 

Hvad er bæredygtig emballage lavet af?

Der er hos forbrugerne meget fokus på genanvendelse, og derfor opfattes emballager af papir og pap som de mest bæredygtige.

Det er dog ikke altid tilfældet, især hvis man kigger på CO2: Plast, som i den brede befolkning er noget udskældt, er faktisk oftest noget af det mest bæredygtige emballage, der findes. Dette skyldes, at PET-plast kan genanvendes til ny emballage igen og igen.

Mht. mærkninger skal man kigge efter ”FSC-mærket” for bæredygtigt skovbrug (på papir og karton) og ”TÜV OK  samt EN-13432 for at afgøre, om materialet er testet komposterbart.

Er du blevet mere nysgerrig på emballage-løsninger? Så finder du et utal af muligheder på MultiLines website

 

TAK til Hanne Lundsberg, Category Manager hos MultiLine, for at bidrage til denne artikel.

Vil du have relevant inspiration direkte i indbakken?

Ja tak!

Få en prøvekasse, og find dine favoritter

Arbejder du professionelt med mad, og har du lyst til forny dit brødsortiment?

Vores prøvekasser giver dig mulighed for at afbage, dufte og ikke mindst smage, inden du beslutter dig. 

Vi har udvalgt 4 af vores mest populære prøvekasser, som du frit kan vælge imellem. På den måde sikrer vi, at der noget for enhver smag og ethvert køkken.

Læs mere om indholdet i hver enkelt prøvekasse ved at klikke på linket.

Bestil din prøvekasse her

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.

  • Uforpligtende
  • Nemt
  • Professionelt
Book en rådgiver