Comfort food hos Warpigs
Sydstatsinspireret mad til København
Klokken 11 om formiddagen åbner dørene til restauranten, og duften af original amerikansk barbecue strømmer gæsterne i møde. Her er godt fyldt op ved bordene fra start til slut, som typisk er ved 22-tiden, hvor køkkenet kan melde ’sold out’.
General Manager Shane Gardiner fortæller, at idéen bag Warpigs er ”to show people what it’s all about” – at bringe sydstatsinspireret mad til Europa og København ”becauce we love the American barbecue”.
Et ‘sharing kind of koncept’ kalder han det og forklarer:
”Er man fx fem, seks personer, udvælger hver person en eller flere retter, som alle serveres samlet. På den måde kan alle smage lidt af alt i skønt fællesskab - nøjagtig som man ville dele spiseoplevelsen i USA”, siger han.
Den mad, som Warpigs’ serverer for sine gæster, står skrevet på et stort skilt over disken, hvor man bestiller efter vægt. Princippet er enkelt: “You go straight to the path of the open kitchen and order directly from the chef with the weighing scale,” lyder det på originalsproget fra Shane Gardiner.
Her er ingen menuer, og du kan ikke vælge en særlig morgenmad eller frokost. Du kan heller ikke reservere bord, men derimod står det dig frit for, om du vil sidde i restauranten en hel dag over en enkelt sodavand eller dele oplevelsen omkring det helt store festmåltid med hele familien. Det er casual, og det er comfort food, hvor langtidsrøget kød spises med ’sides’ som fx: Mac n Cheese, Baked Beans, Coleslaw, Potato Salad og Braised Winter Greens.