2000 sliders til en premiere

Da en gruppe venner tilbage i 2011 åbnede den første Sliders, var formålet at sælge burgere på en helt ny måde. De kastede sig ud i et gastronomisk eventyr med et nyt koncept, ingen havde set før, og fik succes. På daværende tidspunkt regnede de ikke med, at Sliders også ville blive et stort hit til festlige arrangementer såsom studentergilder og receptioner.  

Læs her, hvordan Sliders skiller sig ud, og hvordan de også fik succes med catering. 

 

Smagsbomben er bestseller 

 Kunderne taler om, at man kan have lyst til en burger, og man kan have lyst til Sliders. 
 
”Vi ligner ingen andre, og det er hele vores grundidé. Der er ni faste sliders på menuen, hvoraf fem også fås i vegetariske udgaver, og en tiende melder sig hver måned som ”Slider of the month”. Det er vores legeplads – der hvor vi holder fast i vores autonome gen og eksperimenterer, ”fortæller Christian Boysen, der er direktør i Sliders. 

 I stedet for en traditionel cheeseburger kan du fx mæske dig i bestselleren Triple Truffle Cheese, som er en flammegrillet bøf med brie, parmesan, blåskimmelost og tre slags stegte svampe. ”Det er ikke bare kundernes, men også min egen personlige favorit. En sand smagseksplosion,” siger Christian Boysen. 

Se sliders' menukort og fantastiske smagssammensætninger her. 

 

Potato Slider er det perfekte valg

Hos Sliders lægger de ikke skjul på, at det kræver unikke ingredienser og ekstra arbejde at skabe et anderledes menukort. 

Vi bruger rigtig mange ressourcer på at koge ind, sylte og braisere, så hver slider er noget særligt. Det gælder også brødet, som vi har valgt med omhu. 

En god bolle til en slider skal fungere som et godt håndtag – den skal holde på fyldet. Den skal være blød, den skal være luftig, og så må den endelig ikke være for dominerende i smagen. Alt det kan Potato Slider fra Schulstad Bakery Solutions. Før brugte vi brioche, men det var den bolle, kunderne regnede med at få, og vi vil give kunderne noget andet end det, de forventer.  

Potato Slider er en genial bolle, som komplementerer kødsaft, fedt og olie helt vildt godt,” udtaler Christian Boysen.

 

Gang i køkkenet hos Sliders i København  

Da mange kunder begyndte at spørge, om Sliders ikke kunne levere til barnedåb, polterabend, fredagsbar eller filmpremierer lå det lige til højrebenet at starte op med catering. 

Størrelsen på en slider passer perfekt til et stående arrangement og indpakningen gør, at den holder sig varm og er nem at håndtere. Vores største ordre var, da vi blev spurgt, om vi kunne levere 2000 sliders til en filmpremiere, og selvfølgelig kunne vi det! Det gav lidt ekstra travlhed i begge køkkener, men det var fantastisk,” beretter Christian Boysen. 

 

Adskil dig fra de andre 

Hos Sliders har Christian Boysen ét råd, han tænker, at andre kan bruge, hvis de overvejer at springe ud i noget nyt: 

”Lige meget hvad du gør, så gør noget, de andre ikke gør! Dem jeg ser lykkes har et klart koncept og en ordentlig eksekvering af det. Og så har de masser af gåpåmod.  

Min far har lært mig, at ni ud af ti bekymringer aldrig bliver til noget, og at problemer skal fikses, mens du løber videre. Stopper du op og dvæler ved et problem, bliver du overhalet indenom, så det gør jeg ikke. Hos Sliders er vi altid på vej og på udkig efter nye måder at gøre tingene på. 

3  matchende resultater
SBS_potato slider
218397

Potato Slider, skåret

30 g / stk.
201746_SBS_buffalo potato bun
201746

Buffalo Potato Burgerboller, skåret

80 g / stk.
200973_Potato_burgen_bun_OPV_MED
200973

Potato Burger buns

72 g / stk.
Loading...

Vil du have relevant inspiration direkte i indbakken?

Ja tak!

Få en prøvekasse, og find dine favoritter

Arbejder du professionelt med mad, og har du lyst til forny dit brødsortiment?

Vores prøvekasser giver dig mulighed for at afbage, dufte og ikke mindst smage, inden du beslutter dig. 

Vi har udvalgt 4 af vores mest populære prøvekasser, som du frit kan vælge imellem. På den måde sikrer vi, at der noget for enhver smag og ethvert køkken.

Læs mere om indholdet i hver enkelt prøvekasse ved at klikke på linket.

Bestil din prøvekasse her

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.

  • Uforpligtende
  • Nemt
  • Professionelt
Book en rådgiver