Gør din overskudsmad til en indtægtskilde

Madspild er et kæmpe problem både på et forretningsmæssigt og et miljømæssigt plan. Hvert år smider danskerne mere end 700.000 tons mad ud. I dette blogindlæg stiller vi skarpt på appen 'Too Good To Go' og giver gode råd til, hvordan du som forretningsdrivende tager skridtet mod mindre madspild.

 

Som restauratør, kantineleder eller caféejer ved du sikkert allerede, at næsten 1/3 af alle fødevarer går til spilde. Det har store konsekvenser for din forretning og ikke mindst for miljøet.

Heldigvis er der masser at gøre for at reducere mængden af spildte madvarer, og du er formentlig allerede godt i gang med at genbruge fx gårsdagens madrester. 

En anden måde at arbejde med madspild på er ved at indlede et samarbejde med Too Good To Go, en gratis app der giver forbrugerne mulighed for at redde spildte madvarer.

Vi samarbejder selv med Too Good To Go, og har her i artiklen samlet vores bedste råd til dig, som overvejer at indgå et samarbejde med Too Good To Go.

NB: Artiklen er ikke sponsoreret af Too Good To Go, nedenstående afspejler udelukkende vores egne erfaringer.

 

Sådan fungerer Too Good To Go

Med Too Good To Go kan alle, der arbejder professionelt med mad, sælge deres overskudsmad til nedsat pris i stedet for at smide det hele i skraldespanden ved lukketid.

På den måde får du som forretningsdrivende værdi ud af din overskudsmad, kunderne får et billigt måltid, og begge parter bidrager til at mindske madspild.

Maden kan enten pakkes på forhånd i såkaldte 'lykkeposer' eller sælges som ’fyld-selv-bokse’ afhængigt af, hvilken slags forretning der er tale om.

Eksempelvis vælger de fleste bagere at sælge færdigpakkede lykkeposer med dagens overskudsbrød og kager, hvorimod mange buffetrestauranter sælger ’fyld-selv-bokse’. Du vælger selv, hvordan du vælger at redde din mad – gennem ’lykkeposer’ eller ’fyld selv bokse’.

 

Fordelene for dig som forretningsdrivende

Der er mindst fire kontante fordele ved at blive samarbejdspartner med Too Good To Go:

  • Du skaber profit ud af overskudsmad: Hvad der før måtte budgetteres som tab, udgør nu en helt ny indtægtskilde.
  • Du får en bred eksponeringsmulighed: Appen har ca. 1,9 millioner brugere i Danmark, som bare venter på at blive præsenteret for din forretning.
  • Du får flere faste kunder i biksen: Hele tre ud af fire brugere, der opdager et nyt spisested gennem appen, vender tilbage igen og igen.
  • Du reducerer dit klimaaftryk: For hvert reddet måltid bliver der i gennemsnit udledt 2,5 kg. mindre CO2 ude i naturen. 

Gør som 180.915 andre danske forretninger og indgå et samarbejde med Too Good To Go.

 

Kom godt i gang med appen

På få minutter kan du blive fast forretningspartner med Too Good To Go. Du skal blot tilmelde dig via dette link – og så er du faktisk allerede i gang. Der er hverken kontrakt eller anden form for binding involveret, så du kan sagtens prøve det af i en periode og dernæst afslutte samarbejdet, hvis det ikke lever op til dine forventninger.

Når du har oprettet din forretning i appen, kan du indtaste pris, afhentningstidspunkt og hvor mange ’lykkeposer’ eller ’bland-selv-bokse’, du vil sælge pr. dag.

Hvis du sælger ’lykkeposer’, skal du huske at pakke dem, så de står klar på det angivne afhentningstidspunkt. Sælger du derimod ’bland-selv-bokse’, skal du have boksene klar (sammen med håndsprit).

 

Hvad koster det?

For forbrugeren er det gratis at bruge appen til køb af overskudsmad. Som samarbejdspartner betaler du en procentdel af hvert salg, der gennemføres i appen. Kontakt TooGoodToGo og forhør dig nærmere.

 

Vil du have flere råd til at undgå madspild?

På Too Good To Go’s hjemmeside kan du læse meget mere om madspild.

Vil du have relevant inspiration direkte i indbakken?

Ja tak!

Få en prøvekasse, og find dine favoritter

Arbejder du professionelt med mad, og har du lyst til at opleve vores brød?

Vores prøvekasser giver dig mulighed for at bage, dufte og smage, inden du bestiller dine favoritter.

Se de prøvekasser, du kan vælge mellem, når du klikker på linket herunder.

Vi ser frem til at levere en prøvekasse med lækkert bake-off brød til dit professionelle køkken.

Bestil din prøvekasse her

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.

  • Uforpligtende
  • Nemt
  • Professionelt
Book en rådgiver