Less is more! Sådan serveres gourmetburgere i London

London er mangfoldig på mad såvel som på mennesker, men én spise går aldrig af mode: Nemlig gourmetburgeren. Det, at den er populær, betyder dog ikke, at burgeren ikke forandrer sig i takt med, at forbrugerne ændrer spisevaner, for en hurtig søgning på de mest populære Instagram-profiler på den engelske burgerscene viser særligt tre tydelige burger-tendenser – læs med her. 

Om Gavin Lucas 

Gavin Lucas er grundlægger af BurgerShack i London, så han kender byens burgersteder bedre end de fleste og ved om nogen, hvad der rører sig på madscenen i den engelske hovedstad! 

 

 

Gourmetburgeren anno 2021 

I mange år har Instagram bugnet af saftige burgerbilleder – jo mere kød, ost og dryppende sauce, des flere likes. Den trend er aftagende og går mere i retning af less is more.  

"Burgeren er også blevet mindre, og råvarerne vælges med omhu. Folk ønsker førsteklasses oksekød – dvs. langtidsmodnet kød, godt brød og høj kvalitet på ost og sauce,” fortæller Gavin Lucas. 

 

#1 Syndigt, men sobert – også når det skal være vegetarisk 

Rigtig mange burgersteder i London har en plantebaseret burger på menuen – både fordi der er kommet flere vegetarer og veganere til, men også fordi kødelskere forsøger at spise mindre mængder kød. 

”Der er kommet producenter til, der faktisk kan producere burgerbøffer, der steges, ligner og mætter som oksekød, men er lavet uden GMOs, soya eller gluten. Sådanne produkter kan få folk til at skære ned på kødet uden at ændre spisevaner,” siger Gavin Lucas. 

 

#2 De bedste burgerboller på menuen 

På brødsiden er briochen stadig kongen af burgerboller i London, men "Vi oplever også en stigende efterspørgsel på brød fri for eksempelvis æg og smør, og her er bl.a. Brioche Style et oplagt valg."

 

#3 Få ingredienser i de bedste gourmetburgere 

Størrelsen på burgere i London er mindre end i Danmark. En engelsk gourmetburger er forholdsvis simpel og består af få ingredienser, men de er til gengæld af højeste kvalitet og med fokus på smag. 

Generelt er der også mindre grønt i Londons gourmetburgere, og i London består det grønne f.eks. af lidt stegte eller syltede løg eller få andre fermenterede ingredienser, som giver dybde til den samlede smagsoplevelse og en modvægt til de øvrige – ofte lidt fede – ingredienser.  

Det primære fokus er på modnet kød med masser af umami, godt brød, fed ost og en god burgerdressing. Alle stederne, vi besøgte, havde deres egen signatur-burgerdressing, som de ofte selv rørte eller på anden vis havde sammensat. 

Falder valget på en kyllingeburger, kan man forvente høj kvalitet – især hos de mange steder, som har specialiseret sig i kylling. Modsat Danmark, hvor vi ofte serverer stegt kyllingebryst i en burger, får man stort set altid sprødpaneret kylling i London. 

2  matchende resultater
218803 Brioche style burger sesam skaaret komprimeret
218803

Brioche Style Burgerbolle m. Sesam, skåret

90 g / stk.
215775 Oekologisk brioche burgerbolle komprimeret
215775

Økologisk Brioche Burgerbolle, skåret

80 g / stk.
Loading...

Vil du have relevant inspiration direkte i indbakken?

Ja tak!

Få en prøvekasse, og find dine favoritter

Arbejder du professionelt med mad, og har du lyst til forny dit brødsortiment?

Vores prøvekasser giver dig mulighed for at afbage, dufte og ikke mindst smage, inden du beslutter dig. 

Vi har udvalgt vores mest populære prøvekasser, som du frit kan vælge imellem. På den måde sikrer vi, at der noget for enhver smag og ethvert køkken.

Læs mere om indholdet i hver enkelt prøvekasse ved at klikke på linket.

Bestil din prøvekasse her

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.

  • Uforpligtende
  • Nemt
  • Professionelt
Book en rådgiver