Brug rugbrødet fra morgen til aften  – og helt til sidste krumme!

Rugbrødet er en del af løsningen, når du vil servere flere grønne måltider, som scorer højt på både mæthed og smag. Her får du gode idéer til, hvordan du bruger rugbrødet fra morgen til aften – både som fundamentet for måltidet og som drys og knas, der løfter spiseoplevelsen.

Grøn smoothie bowl med rugbrødsdrys og frugt

En grøn smoothie bowl fyldt med sunde grøntsager og frugt giver den bedste start på dagen.

Blend en basis-grød af grønne bladgrøntsager som spinat, kål eller bladselleri, der er fyldt med vigtige vitaminer, mineraler og fibre. Brug frugter som banan, ananas, blåbær eller avocado, der giver sødme og fylde – og en lækker, cremet konsistens. Brug mandelmælk, kokosmælk eller vand til at blende ingredienserne sammen. Tilføj eventuelt hampe- eller chifrø for ekstra næring.

Til sidst drysser du med rugdrys af smuldret rugbrød blandet med en smule brun farin. Fordel massen på en bageplade, og bag det i ovnen ved 170 grader i ca. 15-20 minutter. (Brug 50 g. brun farin til ca 300 g. rugbrød).

 

Rug-panini med friturestegt hallumi, mynteyogurt, figner og honning

Tænk på duften og smagen af ristet rugbrød ... mmh, dét er lækkert. En knasende sprød rug-panini er helt uimodståelig!

Vi kan kun opfordre dig til at prøve denne variant med sprød, friturestegt hallumi, der får skønt modspil af cremet mynteyogurt og sødme fra både figner og honning. 

Helt perfekt som morgenmaden eller som snack i løbet af dagen.

Rugbrødssandwichen må vi ikke glemme

Rugbrødssandwichen er et lækkert, sundt og mættende bud på, hvad der skal være på frokostmenuen – uanset om dine gæster spiser hos dig eller ønsker at få frokosten med "to go".

Her er vores bud på en skøn rug-sandwich smurt med hjemmerørt pesto, grillede peberfrugter og frisk basilikum. Smager skønt og de flotte farver springer lige i øjnene.

Smørrebrød, naturligvis!

Smørrebrødet er en klassisk favorit, som danskerne sætter stor pris på – både til frokost i kantinen, og når vi besøger vores yndlingscafé. 

Du kan servere dit smørrebrød helt klassisk – eller måske kaste dig ud i mere moderne fortolkninger, hvor de grønne råvarer er i fokus. Brug sæsonens grøntsager, når der er mest smag og bid i dem. I efterårs- og vintermånederne er det en god ide at bruge rodfrugter, som du griller og bruger som pålæg sammen med dine favorit spreads og pestoer. 

Men vigtigst af alt er naturligvis rugbrødet. Har du prøvet vores rugbrød i skiver og bagepose? Så er du sikker på nem håndtering, ensartede skiver og et perfekt bageresultat hver gang. Bageposen indkapsler fugten, så brødet bevarer sin saftighed og holder sig friskt længere. 

Stegt fisk med rugbrødscrumble

Servér din stegte fisk med et drys af ristet rugbrødscrumble for at give retten bid og tekstur – og så ser det helt fantastisk lækkert ud. 

Eller skær dine rugbrødsskiver til fine snitter, rist dem på panden, og brug dem som kuvertbrød med en skøn spread for at give retten fylde og god mæthed.

Jordbær-mascapone med sød rugcrumble

En lækker, frisk og cremet mascapone-dessert er bare bedst, når der er lidt sprød rug-knas på toppen. Her er rugbrødet smuldret og bagt med brun farin for at give et sødt modspil til de friske og let syrlige jordbær og mascaponen.  

Hvad er vigtigt for dig, når du vælger rugbrød?

Følg guiden, og find det rugbrød, der passer til netop dine kunder og dit professionelle køkken. 

Sådan vælger du det rigtige rugbrød