Servér de bedste sandwiches med brød bagt i stenovn
Foretrækker dine kunder sandwichbrød med en knasende sprød skorpe, luftig og silkeblød krumme og et rustikt udseende? Så anbefaler vi, at du vælger brød, der er bagt i stenovn. Her kan du læse mere om teknikken og håndværket bag vores populære stenovnsbagte brød.
Kunderne er vilde med stenovnsbagte brød med et rustikt udseende (og vi forstår dem godt). Faktisk oplever vi ofte, at gæster på caféer og i sandwichbarer er villige til at betale mere for sandwiches af stenovnsbrød.
Så når både brødet og fyldets kvalitet er i top, er du godt på vej til at skaffe dig selv og din forretning masser af loyale sandwich-kunder.
Læs også kokkens bedste tips: Sådan fylder du dine sandwiches.
Hvorfor skal du vælge stenovnsbagte sandwichbrød?
Når du serverer vores stenovnsbagte brød, serverer du også en traditionel bageteknik, mestret i et moderne bageri – og alle de gode kvaliteter kan både ses og smages. Bageteknikken stammer fra det gamle Egypten, og det er den samme, ældgamle metode, vi bruger i vores topmoderne bageri i Vestjylland.
Den kraftige varme fra ovnens glohede stenplader omslutter brødet og gør, at det hurtigt danner en kraftig, rustik skorpe, mens vi bevarer fugten inde i krummen.
De mange sprækker i skorpen, der opstår under bagningen, har forskellige smagsnuancer, som er med til at give brødet den brede og alsidige smag. Det betyder, at stenovnsbagt egner sig rigtig godt som madbrød. Derudover er brødet perfekt til sandwiches, fordi den luftige og åbne krumme komplementerer fyldet på bedste vis.
Syv stenovnsbagte anbefalinger
Nedenfor ser du 7 bud på sandwichbrød, der ikke må mangle i brødkurven – eller på dit menukort, når du vil have succes med dit sandwichsalg.
Med skøn variation i brødenes udtryk giver du dine gæster en oplevelse og muligheden for at vælge præcis det brød, de holder mest af.