Godt brød er en medspiller i oplevelsen på Café Drudenfuss
Café Drudenfuss er en af de ældste cafeer i Aarhus, og den ligger godt i smørhullet på hjørnet af Studsgade og Graven i det livlige Latinerkvarter. Her besøger vi tjener og barchef August Bech Voldstedlund til en snak om værtskab, cafémad og gode gæsteoplevelser.
Menukortet er rigt, varieret og klassisk med et tvist. Her finder man f.eks. morgentapas, eggs benedict, brunch, smørrebrød, salat, suppe samt en god burger i både kød- og vegetarvariant.