25 år med Café Oscar
Café Oscar er ejet og drevet af Marlene Svenson, der åbnede caféen for snart 25 år siden – med visionen om at skabe et sted, hvor gæsterne føler sig hjemme og kan nyde god mad. I dag driver Marlene Svenson caféen sammen med sin søn, Adam Ibrahim, der er næste generation i Café Oscar:
”Vi sætter de retter på menukortet, som vi synes smager godt – og så lytter vi til vores gæster og medarbejdere. Ofte spotter de nye ting – og så prøver vi det, hvis kvaliteten er i orden,” fortæller Adam Ibrahim og fortsætter:
”Vi bruger lang tid på at finde de helt rigtige leverandører og råvarer. F.eks. smagte vi på mange croissanter, inden vi valgte Schulstad Bakery Solutions’ Smørcroissant. Den smager godt, den ser flot ud og er lige efter vores smag.”