Med rådej kan du bage dine egne, helt unikke brød: Når dejen er tøet op, kan du nemt forme runde, snoede eller stjerneformede brød. Og deler du en franskbrødsdej i mindre stykker, har du hurtige baguetter, pizzabunde eller pølsehorn.
Sådan virker du en rådej op til et rundt brød
Læg dejen med oversiden nedad.
Fold først den ene ende og så den anden ind til midten af dejen.
Stræk dejen, og bliv med at folde enderne ind mod midten, så der dannes en stor kugle.
Vend til sidst hele dejkuglen om, og træk siderne ned under brødet, så alle ender samles midt på bunden.
Sæt din signatur med et fint snit
Tryk først toppen af brødet med en rund udstiks-form, og snit derefter brødet hele vejen rundt.
Sådan laver du et brydebrød med valnødder
Tryk dejen ud til en firkant, og lav markeringer på langs og på tværs, så der dannes et brydebrødsmønster. Drys f.eks. med valnødder – men pas på de ikke branker under bagning.
Rådejs-rugbrød bagt i form
En form holder på den fugtige rugbrødsdej, så den ikke flader ud under bagning. Husk at smøre formen, inden dejen kommes i.
Flot stjernebrød af rådej
Form dejen til et rundt brød. Dyp dejen i vand og dernæst i drys. Lav tre snit gennem midten af dejen, så der dannes en stjerne.
Det er vigtigt, at snittene rammer midten og har samme længde, så hver af stjernespidserne bliver lige lange.
Sæt tommelfingrene i midten af stjerne-markeringen, og vrid rundt, så al dejen trækkes gennem hullet og vend stjernen, så drysset vender opad.
Et strålende buffetbrød af rådej
Brug 14 boller. Ælt to af bollerne sammen til én stor bolle, dyp den i ønsket drys, og sæt den på midten af en bageplade. De øvrige boller rulles til aflange pølser, der er spidse i den ene ende. Dyp dem i forskelligt drys, og læg dem rundt om den midterste bolle med den spidse ende udad, så de danner solstråler.
Snoet baguette af rådej
Halvér en franskbrødsdej på langs, og vend den i vand og herefter mel. Sno dejen mange gange om sig selv, og læg baguetten på en bageplade.
Mix dejene for et imponerende farvespil
Læg 3 forskellige rådeje ovenpå hinanden. F.eks. gulerodsdej, økologisk grovbrød og franskbrød. Træk dem lidt ud, og vrid dem rundt som en karklud. Sæt dejen på plade, og tryk enderne godt ned.
Sådan hæver du din rådej i hævekurv
En hævekurv giver brødet et rustikt mønster. Husk at drysse kurven med rigeligt mel, så dejen ikke hænger fast. Dejen tippes direkte ud på en bageplade, inden det bages.
Se og køb din favorit-rådej her
Opskrifter og inspiration med rådej ...
Fra rådej til Husets brød
Med rådej kan du bage brød, der føles og smager som dit eget – uden at starte helt fra bunden hver gang.
Gå op opdagelse og få masser inspiration i det flotte univers.
Sådan skaber og bager du Husets Brød
Se vores folder: Husets brød med rådej
Har du brug for hjælp?
Vi hjælper dig gerne med at løse enhver køkken-udfordring. Vores konsulenter har alle mange års erfaring i branchen i roller som blandt andet kantineleder, bager og kostvejleder. Derfor har de også personligt kendskab til de små og store udfordringer, du står overfor.
- Uforpligtende
- Nemt
- Professionelt